Har du spørgsmål?

Vi hjælper gerne!!

Spørgsmål til Gecko Booking?

Er du i tvivl om hvorvidt Gecko Booking er noget for dig, eller har du andre spørgsmål? Så hører vi rigtig gerne fra dig!

Alt OK!
Indtast venligst dit navn.
Alt OK!
Indtast venligst din e-mail.
Alt OK!
Alt OK!
Indtast venligst dit spørgsmål.

Felter markeret med * er påkrævede

Vejledninger - Back-end: Generelt

Back-end: Generelt

Under 'Generelt' kan du ændre indstillinger, der har indflydelse på bookingsystemets administrationsdel generelt. Indstillingerne ændres ved at markere (funktionen aktiveres) eller afmarkere (funktionen deaktiveres) boksen ud for den indstilling, du ønsker at ændre. Tryk herefter 'Opdater' i bunden af siden.

Du har her følgende muligheder:

  • Kalenderlogin restriktiv: Du har her mulighed for at gøre det kalenderlogin, du kan tilkoble til de enkelte kalendere, mere restriktiv. Hvis du aktiverer dette restriktive login, har man med kalenderlogin'et kun adgang til kunder i den kundegruppe, man er tilkoblet, man kan ikke rette arbejdstider og man har kun begrænset adgang til at rette kalenderens indstillinger. For mere information om at oprette dette kalenderlogin se Indstillinger.
  • Kalendergrupper: Du har her mulighed for at aktivere kalendergrupper, der gør det muligt at opdele dine kalendere i grupper. Hvis du har oprettet mange kalendere, kan dette give dig et bedre overblik over kalenderne. Som standard er kalendergrupper ikke aktiveret.
  • Ydelsesgrupper: Du har her mulighed for at aktivere ydelsesgrupper, der gør det muligt at opdele dine ydelser i grupper. Hvis du tilbyder mange ydelser, kan dette give dine kunder et bedre overblik over dine ydelser. Som standard er ydelsesgrupper ikke aktiveret.
  • Åbningstider uger – default valgt: Du har her mulighed for at bestemme, hvorvidt nyoprettede arbejdstider automatisk er aktive. Hvis funktionen er aktiveret, vil alle nyoprettede arbejdstider værende gældende og aktive for alle uger (Medmindre arbejdstiden er periodebegrænset – i så fald er arbejdstiden kun gældende for pågældende periode). Du skal her ind og vælge de uger fra, som du ikke ønsker arbejdstiden skal være gældende for. Hvis funktionen ikke er aktiveret, vil alle nyoprettede arbejdstider ikke være aktive for nogen uger – Du skal her ind og vælge de uger til, som du ønsker arbejdstiden skal være gældende for også selvom arbejdstiden er periodebegrænset. Funktionen er aktiveret som standard, hvorfor alle nyoprettede arbejdstider automatisk er aktive.
  • Aktiver arbejdstyper: Du har her mulighed for at aktivere arbejdstyper. Bemærk at arbejdstyper kræver tilkøb af Kassemodulet (Se separat vejledning om Kassemodulet for mere information).
  • Aftalekort: Du har her mulighed for at aktivere aftalekort-funktionen. Denne funktion gør det muligt at udprinte et aftalekort til dine kunder, der kan fungere som en påmindelse om den bookede tid (Se Aftalekort for mere information). Når du har aktiveret funktionen ved at sætte et flueben, fremkommer der flere felter (Som vist i skærmbilledet). Ved at sætte hak i boksen ud for 'Print alle aftaler' inkluderes alle kundens aktive reservationer på aftalekortet og ikke blot den booking, aftalekortet printes fra. Samtidig har du mulighed for at skrive en tekst, der vises øverst (tekst top), midterst (tekst aftale) og nederst (tekst aftale) på aftalekortet. Eksempelvis kunne der øverst stå 'Husk din tid på nedenstående dato' og nederst stå 'Hvis du skulle blive forhindret, bedes du venligst kontakte os på telefonnummer XX XX XX XX for at afbestille tiden'. Selve aftaleteksten skal du som udgangspunkt ikke ændre i.
  • Nyhedsbrev - Opdater alle kunder: Du har her mulighed for at opdatere alle kunder til en bestemt nyhedsbrevsstatus. Du kan vælge at markere alle som 'Ja tak' eller alle som 'Nej tak'. Ved at vælge en af disse opdateres dine kunders nyhedsbrevsstatus så alle enten modtager eller ikke modtager nyhedsbreve. Bemærk at nyhedsbreve kræver tilkøb af marketingsmodulet (Se den separate vejledning Marketingsmodulet for mere information). Du skal være meget varsom med at bruge denne funktion! Funktionen er udviklet til at skulle bruges én gang, nemlig når marketingsmodulet aktiveres efter at du har oprettet kunder i kundedatabasen. Hvis du bruger funktionen på et senere tidspunkt, vil dine kunders nyhedsbrevsindstillinger slettes. Du kan dermed risikere at få utilfredse kunder, der modtager nyhedsbreve, selvom vedkommende har indikeret, at han/hun ikke ønsker det.
  • Intelligent kundesøgning: Du kan her bestemme, hvorvidt systemet skal benytte den intelligente kundesøgning. Hvis denne funktion er aktiveret, søger kundesøgningsfelterne mere bredt efter kunder, der matcher din indtastning, og det er dermed nemmere at finde den kunde, du leder efter.
  • Booking konkret - Ret BEF: Du kan her bestemme, hvorvidt det skal være muligt at rette de booking ekstra felter, som kunden udfyldte, da vedkommende foretog bookingen. Hvis funktionen er aktiveret, vil det være muligt at rette felterne på den konkrete booking.
  • Aktiver link-ydelse: Her har du mulighed for at aktivere links til en specifik ydelse f.eks. til et specifikt hold / kursus. For mere information se indstillingerne for Ydelseslink.
  • Booking konkret - Maker færdig: Her har du mulighed for at afslutte en igangværende booking før tid. Funktionen vil blive vist som ”Afslut booking” på en konkret booking, såfremt den er i gang, dvs. værende imellem start og sluttidspunktet. Funktionen afkorter bookingen og ændre sluttidspunktet til ”nu”. Ændringen vil også fremgå i loggen for bookingen (se Konkret booking, for mere information). Denne funktion er som default slået fra.
  • Ferie-/Lukket: Du har her mulighed for, at indstille om du ønsker at systemet skal lægge en arbejdstid ind i kalenderen (anbefales) eller bookinger ind hver eneste dag, når du under 'Indstillinger' -> 'Ferie / Lukket' lukker ned i en periode. Vi anbefaler 'Luk med arbejdstider', da det vil gøre det nemmere for dig at slette/lave ændringer. Bemærk! Hvis 'Luk med arbejdstider' er valgt, vil den være gældende uanset hvad der er valgt under Arbejdstyper under 'Kasse'.
  • Ude af drift: Her kan du indstille hvorvidt du ønsker at systemet skal lægge en arbejdstid ind i kalenderen (anbefales) eller bookinger ind hver eneste dag, når du tager en kalender ud af drift. Vi anbefaler 'Luk med arbejdstider', da det vil gøre det nemmere for dig at slette eksisterende bookinger eller flytte dem til en anden kalender. Bemærk! Hvis 'Luk med arbejdstider' er valgt, vil den være gældende uanset hvad der er valgt under Arbejdstyper under 'Kasse'.

Husk at trykke 'Opdater' for at gemme en ændring!


 


Prøv en gratis og uforpligtende demo fra Gecko Booking & Administration

Udfyld formularen, så modtager du en demo hurtigst muligt.

Alt OK!
Indtast venligst firmanavn.
Alt OK!
Indtast venligst dit telefonnummer.
Alt OK!
Indtast venligst dit navn.

Felter markeret med * er påkrævede