Prøv en gratis demo

Klik her for at bestille

Bestil en gratis demo

Prøv en gratis og uforpligtende demo af Gecko Booking - Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt

Felter markeret med * er påkrævede

Vejledninger til GECKO Booking

Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os

Kontakt os

Guideoversigt

Arbejdstider


Indholdsfortegnelse

16.8.6.2  Arbejdstider

16.8.6.2 Arbejdstider

Du har mulighed for at oprette arbejdstider for dine medarbejdere selvom de ikke er tilknyttet en kalender. Du kan dermed bruge GECKO Booking til at holde styr på, hvor mange timer dine medarbejdere er berettiget til at modtage løn for. En medarbejders arbejdstider kan tilgås under kassesystemets indstillinger.

I øverste del af siden har du mulighed for at tilføje arbejdstider mens du i nederste del kan se eksisterende arbejdstider. Du har mulighed for at oprette arbejdstider, der er generelt gældende, arbejdstider, der kun gælder i en bestemt periode, og lukke arbejdstiderne i bestemte uger.


Bemærk! Hvis en medarbejder er tilkoblet en kalender, anbefales det, at du opretter medarbejderens arbejdstider under kalenderes arbejdstider. Arbejdstider oprettet ved hjælp af kassesystemet overføres ikke til kalenderen og de kan ikke bookes af kunder eller via kvik book. Oprettelse af arbejdstider under kassesystemets indstillinger skal dermed kun benyttes til medarbejdere, der ikke er koblet til en kalender.


For at oprette en arbejdstid skal du først vælge, hvilken arbejdstype arbejdstiden skal oprettes med. Bemærk at dette kræver at brugen af arbejdstyper er aktiveret (Se Arbejdstyper for mere information). Det er her ikke muligt at oprette arbejdstider, der kan bookes af kunder. Hvis du ønsker at oprette arbejdstider, der kan bookes af kunder, skal dette gøres på den kalender medarbejderen er tilknyttet. Du kan oprette de arbejdstyper, der kan vælges imellem, under kassesystemets indstillinger (Se Arbejdstyper for mere information).

Hvis arbejdstiden skal være generelt gældende, skal du derudover vælge den eller de ugedage, arbejdstiden skal gælde for, og vælge det tidsrum, hvori arbejdstiden skal oprettes. Ugedage er som default ikke markeret. Til højre finder du to links til at vælge ugedage med: Alle dage vælger alle dage, hvorimod hverdage kun vælger hverdagene. Mht. tidsrum har du her mulighed for at vælge et eller flere intervaller, hvor intervallerne f.eks. kan bruges til at indsætte en fast pause såsom frokost – Interval 1 kunne her være 9:00-12:00 og Interval 2 kunne være 12:30-15:00. For at oprette arbejdstiden er det dog kun nødvendigt at vælge et interval. Tryk på knappen 'Opret arbejdstid', og arbejdstiden er oprettet! Arbejdstiden kan nu ses under 'Eksisterende arbejdstider', og du har mulighed for at tilføje flere arbejdstider, hvis du ønsker det.

Du har også mulighed for at oprette en arbejdstid med en periodebegrænsning, f.eks. hvis du i en periode holder ekstraordinært åbent om aftenen. For at oprette en periodebegrænset arbejdstid skal du markere boksen 'Periodebegrænsning', indtaste den periode som arbejdstiden skal gælde for og herudover blot følge ovenstående procedure.

I nederste del af siden kan du se en oversigt over oprettede arbejdstider gældende i en bestemt periode. Som udgangspunkt vises arbejdstiderne for den indeværende måned, men du har i søgefelterne mulighed for at søge efter arbejdstider, der er gældende for en anden periode. Husk at trykke 'Opdater visning' for at gennemføre søgningen efter arbejdstider. Du har mulighed for at se en række informationer om de oprettede arbejdstider. Samtidig har du mulighed for at redigere den oprettede arbejdstid ved at trykke 'Ret' ud for den ønskede arbejdstid.


Du har her følgende muligheder:

  • Medarbejder: Du kan her se navnet på den medarbejder, arbejdstiden er oprettet for.
  • Kalender: Du kan her se, hvilken kalender medarbejderen er tilknyttet.
  • Kundegruppe: Du kan her se hvilken kundegruppe arbejdstiden er oprettet for.
  • Periodebegrænsning: Du kan her begrænse hvilken periode arbejdstiden skal gælde for.
  • Ugedag(e): Du kan her bestemme, hvilke ugedage arbejdstiden skal gælde for.
  • Må bookes: Du kan her bestemme, hvorvidt arbejdstiden skal være tilgængelig for kunderne i online booking (Flueben ved 'Aktiv kundebooking') og hvorvidt arbejdstiden skal være tilgængelig for intern booking (Flueben ved 'Aktiv Kvikbook'). Bemærk at disse felter kun vises, hvis arbejdstiden er oprettet under en kalender, da det som nævnt kun er her, at arbejdstider, der kan bookes, kan oprettes.
  • Prioritet: Du kan her ændre arbejdstidens prioritet – Jo højere prioritet en arbejdstid har des vigtigere er den. Dette skal forstås på den måde, at hvis der er oprettet flere arbejdstider med indflydelse på samme tidspunkt, vil den med den højeste prioritet vinde. Hvilke tal, der vælges som prioriteter, er ligegyldigt. Det der tages udgangspunkt i, er prioriteternes forhold til hinanden, dvs. hvilke prioriteter der er højest og hvilke der er lavest. Arbejdstidens prioritet bestemmes af hvilken arbejdstype, der er valgt.
  • Tidspunkt: Du kan her se hvilket tidspunkt arbejdstiden gælder for.
  • Gyldige uger: Du kan her vælge hvilke uger arbejdstiden skal være gældende for. Som udgangspunkt er alle uger aktive (Markeret med grønt), men du kan inaktivere bestemte uger (Markeret med rødt) ved at fjerne fluebenet ved de(n) pågældende uge(r). Husk at trykke 'Opdater'. Indeværende uge er markeret med gråt. Gyldige (gældende) uger genbruges ved årsskifte med mindre arbejdstiden er periodebegrænset. Selvom du har oprettet en periodebegrænset arbejdstid, vil alle uger være vist som gyldige. Dette har dog ingen betydning, idet det er periodebegrænsningen, der tages udgangspunkt i.

Husk at trykke 'Opdater' for at gemme en ændring!

NB: Det er ikke muligt at rette i arbejdstidens tidsrum. Hvis tidsrummet er forkert, skal der oprettes en ny arbejdstid og arbejdstiden med det forkerte tidsrum skal slettes. Det er nederst i højre hjørne muligt at slette en oprettet arbejdstid ved at trykke på knappen 'Slet arbejdstid'. En sletning påvirker ikke eventuelle bookinger, der allerede er foretaget i pågældende tidsrum.


Prøv en gratis og uforpligtende demo af GECKO Booking

Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt.

 

Felter markeret med * er påkrævede