Prøv en gratis demo

Klik her for at bestille

Bestil en gratis demo

Prøv en gratis og uforpligtende demo af Gecko Booking - Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt

Felter markeret med * er påkrævede

Vejledninger til GECKO Booking

Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os

Kontakt os

Guideoversigt

Ydelsesgrupper


Indholdsfortegnelse

1.6.10.100  Ydelsesgrupper

1.6.10.100 Ydelsesgrupper

Hvis du har mange ydelser, kan du opdele dine ydelser i ydelsesgrupper, hvilket letter overblikket for både dig og dine kunder. Brugen af ydelsesgrupper skal aktiveres under 'Avancerede indstillinger' (se Back-end. Generelt for mere information). Når du har aktiveret ydelsesgruppefunktionen, tilføjes der flere muligheder på ydelsesoversigten.

Nederst i højre hjørne på ydelsesoversigten kan du oprette en ny ydelsesgruppe ved at indtaste navnet på ydelsesgruppen og trykke på 'Opret gruppe'. Et gruppenavn kunne eksempelvis være 'Massage', hvis du tilbyder mange forskellige typer af massage og gerne vil gruppere disse.  Vær opmærksom på, at det også er dette gruppenavn, som kunden kan se, når han/hun ønsker at booke ydelser fra gruppen.

Når du opretter en ny ydelse, kan du vælge hvilken gruppe, ydelsen skal oprettes i. Ønsker du at flytte ydelser til en nyoprettet ydelsesgruppe, kan du markere den eller de ydelser, du ønsker at flytte, og vælge (i drop-down menuen under 'Med markerede gør'), hvilken gruppe ydelserne skal flyttes til. Tryk herefter på 'Opdater markerede' og ydelserne flyttes nu. Du kan også kopiere den eller de markerede ydelser til en anden gruppe. Her bevares originalen, mens der oprettes en kopi i den valgte gruppe. Vær opmærksom på, at hvis du vælger at gøre dette, vil samme ydelse blive vist to gange i både online booking og i kvik book.

Du kan redigere ydelsesgrupperne ved at trykke på tandhjulssymbolet ud for den gruppe, du ønsker at redigere.
Du kan her ændre ydelsesgruppens navn, ligesom du kan tilføje en baggrundsfarve til ydelsesvælgeren. Hvis du vælger en farve, vil ydelsesgruppens navn blive fremhævet med en baggrund i denne farve. Du kan vælge en farve ved at trykke på symbolet med de farvede firkanter. Vær opmærksom på ikke at vælge for mørk en farve, idet gruppenavnet i så fald kan være vanskeligt eller umuligt at læse. Slutteligt kan du indsætte en streg under gruppenavnet, hvilket letter overblikket i ydelsesvælgeren. Som standard er der indsat en streg.

Husk at trykke på 'Opdater' for at gemme en ændring.


Bemærk! Hvis du har aktiveret ydelsesgruppefunktionen, samt oprettet ydelser i grupperne, men herefter inaktiveret ydelsesgruppefunktionen, vil de oprettede ydelser blive bevaret. Ydelsernes grupper skjules blot og kan findes ved at aktivere funktionen igen.


Prøv en gratis og uforpligtende demo af GECKO Booking

Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt.

 

Felter markeret med * er påkrævede