Prøv en gratis demo

Klik her for at bestille

Bestil en gratis demo

Prøv en gratis og uforpligtende demo af Gecko Booking - Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt

Felter markeret med * er påkrævede

Vejledninger til GECKO Booking

Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os

Kontakt os

Overslag


Indholdsfortegnelse

13.3.1.5  Overslag

13.3.1.5 Overslag

Under fanebladet 'Overslag' har du mulighed for at lave et overslag baseret på konstruktionsforslaget og derefter generere en PDF med overslaget, der kan sendes til kommunen eller kunden.

Du laver selve overslaget øverst på siden ved at vælge den eller de varer, som konstruktionsforslaget indbefatter. Du skal derfor have oprettet dine varer i kassesystemet, før du kan lave et overslag (Se Varer for mere information om, hvordan du opretter dine varer). Når dine varer er oprettet i kassesystemet, kan du søge dem frem her i journalen ved enten at indtaste den ønskede vares varenr eller beskrivelse og derefter vælge varen i den liste, der fremkommer. Når du har valgt en vare, har du følgende muligheder:

  • Antal: Du kan bestemme, hvor mange eksemplarer af varen overslaget skal indeholde.
  • Pris: Du kan her se varens pris. Prisen indsættes automatisk, når denne er sat under varens indstillinger (Se Ret vare for mere information), men du har mulighed for at overskrive denne pris, hvis dette er ønsket.
  • Tilskud DKK: Du kan her indtaste, hvor stort et tilskud kommunen giver i DKK. Tilskuddet skal enten indtastes i DKK eller i procent, hvorfor muligheden for at indtaste et tilskud i procent vil blive blokeret, hvis du har indtastet tilskuddet i DKK.
  • Tilskud %: Du kan her indtaste, hvor stort et tilskud kommunen giver i procent. Tilskuddet skal enten indtastes i DKK eller i procent, hvorfor muligheden for at indtaste et tilskud i DKK vil blive blokeret, hvis du har indtastet tilskuddet i procent.
  • Total: Du kan her se varens pris efter kommunens tilskud er blevet fraregnet. Du kan ikke ændre i denne totalpris, hvorfor du vil skullle ændre i varens pris, hvis totalprisen er forkert.

Du kan tilføje et ubegrænset antal varer. En ny vare tilføjes i en ny varelinje, der automatisk oprettes, når du har indtastet information i den første varelinje. Den samlede total for alle varer vises yderst til venstre under varelinjerne. Du kan slette en vare fra overslaget ved at trykke på det røde ikon ud for varen. Du har samtidig mulighed for at tilføje en kommentar til overslaget, der vil blive medtaget i overslaget til kommunen.

Husk at trykke 'Opdater' for at gemme dine ændringer!

Slutteligt har du i nederste højre hjørne følgende muligheder:

  • Send til kasse: Du kan her sende det overslag, du har oprettet, til kassesystemet, så du kan modtage kundens betaling her (Se Gå til kasse for mere information om, hvordan kassen fungerer). Bemærk at dette kræver, at du har tilkøbt Kassemodulet. Du skal være opmærksom på, at en eventuel betaling i kassesystemet ikke automatisk vil blive registreret i journalen.
  • Overslag patient: Du kan her generere en PDF med overslaget beregnet til kunden.
  • Overslag kommune: Du kan her generere en PDF med overslaget beregnet til kundens kommune.

Prøv en gratis og uforpligtende demo af GECKO Booking

Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt.

 

Felter markeret med * er påkrævede