Prøv en gratis demo

Klik her for at bestille

Bestil en gratis demo

Prøv en gratis og uforpligtende demo af Gecko Booking - Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt

Felter markeret med * er påkrævede

Vejledninger til GECKO Booking

Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os

Kontakt os

Solgte varer til periode (ekspedient)


Indholdsfortegnelse


16.5.2 Solgte varer til periode (ekspedient)

Du har mulighed for at se en oversigt over, hvilke varer dine ekspedienter har solgt i en bestemt periode. Du har mulighed for at kigge på en enkelt ekspedient ad gangen eller på alle dine ekspedienter samlet.

Du har øverst mulighed for at vælge, hvilken periode du ønsker at se solgte varer i. Ud for Varegruppe har du mulighed for at vælge en bestemt varegruppe eller vareundergruppe, som du ønsker at se en oversigt for. Ved at markere boksen 'Vis ikke for varer tilhørende undergrupper' kan du vælge ikke at vise varer, der tilhører en undergruppe til den valgte varegruppe. Hvis boksen er markeret, vil du dermed kun se solgte varer, der tilhører den bestemte varegruppe, du har valgt. Hvis du ikke vælger en varegruppe i drop-down listen, vil du se alle solgte varer i den valgte periode. Ud for Ekspedient har du mulighed for at vælge en bestemt ekspedient, som du ønsker at se solgte varer for. Hvis du ikke vælger en ekspedient, vil du se en oversigt over alle solgte varer i den valgte periode, dvs. varer solgt af alle ekspedienter samt varer solgt uden at have en ekspedient tilknyttet. Slutteligt har du mulighed for at vælge, hvorvidt du ønsker at medtage værdien af benyttede klippekort. Hvis værdien af benyttede klippekort medtages, vil værdien af benyttede klip blive udregnet og medtaget, f.eks. vil et klip fra et klippekort med 10 klip solgt til 1000 DKK have en værdi af 100 DKK. Når du har indtastet de ønskede søgekriterier, skal du trykke 'Vis periode'. Oversigten vil nu blive opdateret.

Nederst på siden kan du se selve oversigten over solgte varer. Du kan her se varens varenr, varenavn, antal solgte eksemplarer af varen samt forskellige informationer om varens pris ex. moms (dvs. varens pris eksklusiv moms ganget med antallet af solgte varer), varens moms (dvs. varens moms ganget med antallet af solgte varer) samt varens pris inkl. moms (dvs. varens pris inklusiv moms ganget med antallet af solgte varer).


16.5.2.1 Varer købt af enkelt kunde

Ligesom du har mulighed for at se, hvilke varer bestemte ekspedienter har solgt, har du mulighed for at se, hvilke varer bestemte kunder har købt. Oversigten over den enkelte kundes køb kan tilgås på den enkelte kundes kundeprofil, der fremkommer, når du vælger denne kunde i kundekartoteket.

Du kan her se en række informationer om kundens tidligere køb inkluderende hvilken dato købet blev foretaget på, hvilket varenavn den købte vare har, hvilket nummer kundens bon har, hvilket antal af varen kunden købte samt varens pris. Hvis kunden har betalt med faktura, kan du endvidere tilgå denne faktura. Slutteligt kan du se det totale beløb kunden har betalt for alle sine købte varer.


Prøv en gratis og uforpligtende demo af GECKO Booking

Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt.

 

Felter markeret med * er påkrævede