Prøv en gratis demo

Klik her for at bestille

Bestil en gratis demo

Prøv en gratis og uforpligtende demo af Gecko Booking - Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt

Felter markeret med * er påkrævede

Vejledninger til GECKO Booking

Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os

Kontakt os

Opret gave-/værdikort


Indholdsfortegnelse


17.8.1 Opret gave-/værdikort

Værdikort kan oprettes/sælges på fire forskellige måder. 1) De kan købes online, hvis du indsætter gavekortmodulet på din hjemmeside (Se Indsætningskode for mere information). Bemærk at online betaling for værdikortene kræver tilkøb af online betaling (Se den separate guide Online betaling-modulet for mere information). 2) De kan købes via kassesystemet, hvis du har tilkøbt Kassemodulet (Se den separate guide Kassemodulet for mere information). 3) De kan købes via online booking, hvis værdikortene oprettes som ydelser (Se Salg af værdikort gennem online booking for mere information). Bemærk at dette kræver tilkøb af både Online betaling-modulet og Kassemodulet. 4) Du kan oprette værdikort under menupunktet 'Indstillinger'. Denne mulighed vil blive forklaret herunder.

Du har her mulighed for at oprette værdikort manuelt, hvormed menes, at de oprettes uden at systemet kræver eller registrerer betaling for dem. Denne funktion kan f.eks. bruges, hvis du ikke anvender GECKO Bookings kassesystem og dermed registrerer betaling for gavekortene via et andet system eller hvis du gerne vil give et værdikort til en kunde gratis. Dette kunne eksempelvis være, hvis du ønsker at give et værdikort som donation til en lokal forening eller som kompensation til en kunde, der har været utilfreds med en betaling.    


Bemærk! Hvis du har tilkøbt kassemodulet, skal du være opmærksom på, at værdikort oprettet under menupunktet 'Indstillinger' oprettes udenom kassesystemet. Hvis værdikortene skal bogføres, er det dit eget ansvar. Hvis du har tilkøbt kassemodulet, anbefaler vi, at du opretter værdikortene i kassesystemet. Hvis du ønsker at give et værdikort gratis som eksempelvis en donation eller som kompensation til en utilfreds kunde, anbefaler vi, at du 'sælger' værdikortet gennem kassesystemet og giver 100% rabat – Værdikortet er altså gratis for modtageren, men det registreres i kassesystemet.


Alle de værdikortstyper, du har defineret, vises her (Se Definer gave-/værdikort for mere information). Herudover kan du oprette et gavekort uden en prædefineret værdi, hvor kunden dermed selv kan vælge værdien af gavekortet. Denne gavekortstype er oprettet som standard og kan også købes via online shoppen. Hvis du ikke ønsker at tilbyde denne gavekortstype, kan den deaktiveres under 'Generelle indstillinger' (Se Generelle indstillinger for mere information).

Du har her mulighed for at bestemme, hvor mange stk af værdikortet du vil oprette, modtagernavnet på værdikortet og evt. hvilken kunde, der køber værdikortet. Hvis der er tale om et gavekort med valgfrit beløb, skal du endvidere indtaste værdien på gavekortet. Tryk 'Opret gavekort' og værdikortet er nu oprettet!


17.8.1.1 Salg af værdikort gennem online booking

Det er muligt at sælge værdikort gennem online booking. Dette kan f.eks. bruges, hvis du ikke ønsker at benytte online shoppen, men vil sælge værdikortene samme sted som dine ydelser bookes. Bemærk at dette kræver tilkøb af både Online betaling-modulet og Kassemodulet.

For at sælge dine værdikort gennem online booking skal de oprettes som ydelser. Som alle andre ydelser gøres dette under 'Indstillinger' -> 'Ydelser'.

Nederst på siden oprettes værdikortet som en ydelse af typen Salg af vare. Ydelsen oprettes som alle andre ydelsestyper. Indtast værdikortets navn, f.eks. 'Spinningabonnement', vælg type, dvs. 'Salg af vare', og indtast værdikortets pris. Du skal ikke indtaste book tid eller ændre indstillingerne for udbydes på alle kalendere. Salg af vare-ydelser tager ikke hensyn til disse to elementer. Tryk 'Opret ydelse' og ydelsen er nu oprettet.


Bemærk! Salg af vare-ydelser adskiller sig på visse områder fra andre ydelsestyper. Det er f.eks. ikke muligt at oprette tillægsydelser til en salg af vare-ydelse, hvorfor to separate bookinger er krævet for en kunde, der ønsker både at købe et værdikort og booke en ydelse. Selvom salg af vare-ydelser primært er rettet mod salg af værdikort, kan ydelsestypen i princippet bruges til at sælge andre varer også. Online shoppen, der er inkluderet i gavekortmodulet, er dog at foretrække til dette formål.


For at ydelsen ændres til et værdikort, der kan købes gennem online booking, skal du ændre indstillingerne for ydelsen. Dette gøres ved at trykke 'Ret' ud for ydelsen på ydelsesoversigten.

Du skal her indtaste et varenummer på ydelsen og trykke 'Opret i varekartotek'. Flere felter fremkommer nu (som vist i skærmbilledet), hvorefter du skal trykke 'Gå til rediger vare'.
 


For at ændre ydelsen til et værdikort skal du vælge, hvilken type vare der er tale om. Når du har ændret typen fra 'Normal' (Som salg af vare-ydelser automatisk oprettes som) til en værdikortstype, f.eks. 'Abonnementskort', fremkommer der som vist i skærmbilledet en knap benævnt 'Opret som gave-/værdikort'. Når du trykker på denne knap, oprettes ydelsen som et værdikort. Du har nu mulighed for at ændre de samme indstillinger som på alle andre værdikort, f.eks. indstille værdikortets gyldighedsperiode (Se Ret gave-/værdikort for mere information).

Værdikortet er nu oprettet i gavekortmodulet, og du kan se det under 'Definer gave-/værdikort', hvor du bl.a. kan gøre det muligt at købe værdikortet gennem online shoppen også (Se Definer gave-/værdikort for mere information). Værdikortet kan altså både ses på ydelsesoversigten og på værdikortoversigten. Samtidig kan værdikortet nu købes gennem online booking. Alle køb herigennem registreres i gavekortmodulet.


Prøv en gratis og uforpligtende demo af GECKO Booking

Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt.

 

Felter markeret med * er påkrævede