Prøv en gratis demo

Klik her for at bestille

Bestil en gratis demo

Prøv en gratis og uforpligtende demo af Gecko Booking - Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt

Felter markeret med * er påkrævede

Vejledninger til GECKO Booking

Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os

Kontakt os

Ret konkret gave-/værdikort


Indholdsfortegnelse


17.2.1 Ret konkret gave-/værdikort

Ved at trykke 'Gå til' ud for et specifik kort på alle gave-/værdikortoversigter kan du se de informationer, der er registreret om det pågældende kort.

Til venstre på siden kan du se og ændre de informationer, der er registreret om det valgte værdikort:

  • Id, kode, status, saldo (eller klip), navn og oprettet: Disse felter har samme betydning som på gave-/værdikortoversigten (Se Oversigt over gave-/værdikort for mere information).
  • Hilsen til modtager: Du kan her se den hilsen, kunden har skrevet til modtageren af værdikortet. Bemærk at denne funktion skal aktiveres under de generelle gavekortindstillinger (Se Generelle indstillinger for mere information).
  • Gyldig fra: Du kan her se, hvornår værdikortet er gyldigt fra. For mere information om værdikorts gyldighed se Ret gave-/værdikort.
  • Gyldig til: Du kan her se, hvornår værdikortet er gyldigt til. For mere information om værdikorts gyldighed se Ret gave-/værdikort.
  • Online ordre?: Du kan her se hvorvidt kortet er oprettet af en kunde via online shoppen eller via online booking eller internt af personale via gavekortmodulet eller kassen.
  • Bestilt af: Du kan her se hvem værdikortet er bestilt af. Hvis værdikortet er købt af en kunde, kan du her se, hvilken kunde der har foretaget købet.
  • Print selv?: Hvis værdikortet ikke er købt som et print-selv kort, har du mulighed for at aktivere print-selv for netop dette kort. Dette gøres ved at markere boksen og herefter trykke 'Opdater'. Når dette er gjort, fremkommer flere felter som vist i skærmbilledet. Du har her mulighed for at gå til print-selv værdikortet eksempelvis hvis du ønsker at printe værdikortet til kunden. Samtidig har du mulighed for at sende en e-mail med et link til værdikortet. Bemærk at dette kræver at 'Bestilt af'-informationen er udfyldt. For mere information om selv-print af værdikort se Generelle indstillinger.
  • Udskriv bon-gavekort: Du har her mulighed for at udskrive en kvittering på værdikortet.
  • Kommentar: Du har her mulighed for at se de kommentarer, kunden har tilføjet, da han/hun købte værdikortet.

Husk at trykke 'Opdater' for at gemme en ændring!

Nederst på siden kan du se, hvilken bestilling der oprindeligt blev foretaget. Du kan altså se hvilket værdikort, der oprindeligt blev oprettet/købt. Du kan samtidig se information om denne type af værdikort generelt. Disse informationer kan ikke ændres her.


Til højre på siden kan du se, hvorvidt denne værdikortstype er begrænset til en eller flere bestemte varer. Det konkrete værdikort kan dermed kun anvendes til at betale for denne vare/disse varer (Se Ret gave-/værdikort for mere information).

Du kan herunder se alle transaktioner, der er foretaget med det pågældende værdikort. Hvis der er blevet betalt med værdikortet, kan du altså her se hvornår og hvor meget der er blevet betalt. Herudover har du mulighed for at hæve et beløb eller et antal klip på værdikortet. Denne funktion kan bruges, hvis du vil nedskrive værdikortets værdi manuelt, f.eks. fordi det er udløbet eller fordi du anvender et andet betalingssystem end GECKO Booking.


Bemærk! Hvis du har tilkøbt kassemodulet, kan du ikke bruge denne nedskrivningsfunktion til at foretage køb, da hævningen af beløbet ikke registreres i kassesystemet.


Hvis værdikortet er et klippekort, har du endvidere mulighed for at tilføje klip til klippekortet, hvis denne funktion er blevet aktiveret under de generelle gavekortindstillinger (Se Generelle indstillinger for mere information). Du kan selv bestemme antallet af klip, der skal tilføjes, og samtidig bestemme disse klips totale værdi. Bemærk at opskrivningen af klippekortet ikke registreres som et køb i kassesystemet.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at slette et værdikort.


Prøv en gratis og uforpligtende demo af GECKO Booking

Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt.

 

Felter markeret med * er påkrævede