Prøv en gratis demo

Klik her for at bestille

Bestil en gratis demo

Prøv en gratis og uforpligtende demo af Gecko Booking - Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt

Felter markeret med * er påkrævede

Vejledninger til GECKO Booking

Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os

Kontakt os

iCal på Android-telefoner


Indholdsfortegnelse


8.4 iCal på Android-telefoner

Når iCal-funktionen er aktiveret i GECKO Booking for den ønskede kalender (Se Aktivering af iCal-funktionen i GECKO Booking for mere information), har du mulighed for at koble pågældende kalender til din Android-telefon. Bemærk dog at denne guide kun er vejledende. Da der er forskelle mellem de forskellige versioner af Android og mellem telefoner af forskellige producenter, kan variationer forekomme mellem denne guide og hvordan iCal-linket aktiveres på din specifikke telefon.

Start med at sende iCal-linket til en e-mail adresse, du kan læse på din telefon. Hold fingeren på linket, indtil en dialogboks fremkommer. Som vist i nedenstående skærmbillede har du her mulighed for at kopiere linket. Tryk på 'Kopier link URL'.


Da Android-telefoner som standard ikke understøtter iCal, skal du hente et program på Android Play (App-markedet), som gør integrationen med iCal mulig. I denne vejledning vil der blive fokuseret på programmet iCalSync, som er gratis.

Som vist i de tre nedenstående skærmbilleder skal du først finde programmet på Android Play, installere programmet ved at trykke på 'Installer' og herefter trykke på 'Åbn'.


Som vist i de tre nedenstående skærmbilleder skal du herefter gå til kontoindstillingerne, trykke på 'Tilføj konto' og herefter vælge 'iCalSync'.


Du skal herefter navngive din kalender som illustreret i nedenstående skærmbilleder.


Du skal herefter vælge en farve, som din GECKO Booking kalender skal vises med i din telefons kalender. Dette illustreres i nedenstående skærmbilleder. Det anbefales, at du vælger en farve, der ikke allerede benyttes af en af dine nuværende kalendere.


Som vist i nedenstående skærmbillede skal du herefter sikre, at typen er sat til URL. Tryk herefter på URL for at indtaste url-linket til din GECKO Booking kalender.


Du skal herefter indsætte det link, du startede med at kopiere fra din e-mail. Dette gøres ved at trykke og holde fingeren på skrivefeltet, hvorefter 'Indsæt' vælges. Det er også muligt at indtaste linket manuelt. Dette illustreres i nedenstående skærmbilleder.


Slutteligt skal du vælge, hvor tit iCalSync skal søge efter nye opdateringer. Dette illustreres i nedenstående skærmbilleder. Vi anbefaler, at du sætter denne til minimum 5 minutter.

Koblingen er nu fuldført, og det er muligt at vælge din GECKO Booking kalender i dit kalenderprogram. Afhængigt af programmet skal kalenderen muligvis aktiveres før brug.


Prøv en gratis og uforpligtende demo af GECKO Booking

Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt.

 

Felter markeret med * er påkrævede