Spørgsmål og svar
Hvordan opretter jeg en split faktura?
Hvordan opretter jeg en split faktura?
En split faktura giver mulighed for at opdele betalingen mellem to debitorer. Det kunne eksempelvis være i et tilfælde, hvor kommunen betaler en andel af det samlede beløb. I denne guide tager vi udgangspunkt i, at både kundens andel og den sekundære debitors andel oprettes som faktura.
OBS - Hvis du ikke allerede har oprettet den sekundære debitor, skal du oprette den, inden du går i gang med split fakturaen.
1. Gå til 'Kasse'.
2. Her gør du følgende:
- Angiv de varer og/eller ydelser, som kunden skal betale for.
- Søg kunden frem, eller indtast kundens oplysninger manuelt.
- Vælg 'Opret som faktura'.
3. Skærmbilledet skifter nu, så du har mulighed for at oprette den angivne kunde som debitor.
Når du trykker på 'Opret kunde som debitor', laves der et link mellem kunden og debitoren, så de altid er én og samme. Systemet fører derfor selv kundeoplysningerne over til debitorfelterne. Næste gang du finder kunden frem i kassen i forbindelse med oprettelse af en faktura, finder systemet selv debitoren frem.

4. Vælg '+Split'. Der åbnes nu et popup-vindue, hvori du opretter selve split fakturaen.
5. Øverst kan du søge efter den sekundære debitor, som skal betale en andel af fakturaen. Debitorens oplysninger findes automatisk frem.
6. I popup-vinduet indstiller du betingelserne for split fakturaen.

7. Her kan du udfylde følgende:
- EAN att.: Angiv ordrenummer, referencenummer eller bevillingsnummer efter aftale med den sekundære debitor i forhold til den konkrete kunde.
- Opret som: Vælg hvad fakturaen skal oprettes som. Du kan vælge mellem 'Faktura' eller 'Faktura (EAN via Truelink)'. Sidstnævnte benyttes, hvis du ønsker at sende EAN-fakturaer direkte fra kassen til det offentlige. Læs mere om betingelserne for dette [GUIDE_P709:her] og hvordan du aktiverer det i denne FAQ.
- Tekst andel 1: Skriv en tekst, der gælder for den ene andel af betalingen, og som noteres på debitorens bon/faktura. Det kan f.eks. være 'Patient andel'.
- Tekst andel 2: Skriv en tekst, der gælder for den anden andel af betalingen, og som noteres på kundens bon/faktura. Det kan f.eks. være 'Kommune andel'.
- Split type: Vælg om den andel, debitoren skal betale, angives som beløb eller som procentdel af det samlede beløb.
- Værdi: Angiv ud fra dit valg af split type beløbet eller procentdelen, som den sekundære debitor skal betale.
8. Når split fakturaen er oprettet som ønsket, trykker du på 'Opret split faktura'. Under 'Betaling' i kassen vises nu, hvor meget der er tilbage af beløbet til betaling.
9. Gennemfør restbetalingen ved at vælge, hvilken betalingsmetode denne del af regningen skal betales med. Vælger du også her at oprette betalingen som en faktura, vil der efter 'Gennemfør' være to fakturaer tilgængelige. Kvitteringen viser, hvor meget der skal betales af begge parter.
10. Du kan ligesom med almindelige boner/fakturaer også parkere en split faktura ved at trykke på 'Parker bon'. Når du henter den igen senere, vil den indeholde alle de informationer, den blev gemt med.
11. Tryk på 'Gennemfør'. Fakturaen er nu oprettet, og du har følgende muligheder:
- Du kan trykke på 'Åben faktura' og vælge at åbne fakturaen på skærmen for at printe den eller sende den manuelt til kunden.
- Du kan trykke på 'Send til e-mail' og vælge at sende fakturaen direkte til kunden.
For mere information omkring brug af kasse og faktura klik her.
Hvorfor vælge GECKO Booking?
Personlig og gratis support fra kompetente medarbejdere via telefon og e-mail.
Systemet kan skræddersys til dine behov.
Betal kun for de funktioner du har behov for og med mulighed for at udvide løbende.
Opfylder GDPR 100%. Årlig ISAE 3000 revisionserklæring.
Prøv en gratis og uforpligtende demo fra Gecko Booking & Administration
Udfyld formularen, så modtager du en demo hurtigst muligt.
Vores kunder
Over 1000 virksomheder
Vi giver ro i dagligdagen med et system man kan stole på.