Prøv en gratis demo

Klik her for at bestille

Bestil en gratis demo

Prøv en gratis og uforpligtende demo af Gecko Booking - Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt

Felter markeret med * er påkrævede

Vejledninger til GECKO Booking

Finder du ikke svar på dine spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os

Kontakt os

Guideoversigt

Avanceret dagsvisning


Indholdsfortegnelse


1.4.2.2 Avanceret dagsvisning

Den avancerede dagsvisning giver dig et overblik over en bestemt dag, hvor du kan se både ledige arbejdstider og bookede tider. Du kan vælge at få vist en eller flere kalendere ad gangen.

I den avancerede dagsvisning kan du se både oprettede arbejdstider og bookede tider, men arbejdstider fylder ikke så meget her som i den simple dagsvisning. I den avancerede dagsvisning er arbejdstider lagt ind som en del af kalenderbaggrunden. Hvis du er i tvivl om, hvad en farve indikerer, kan du holde musen hen over en arbejdstid. Hvis du ikke benytter dig af arbejdstyper, vil alle oprettede arbejdstider være grønne.

Bemærk! Brugen af arbejdstyper kræver tilkøb af kassemodulet.

Farver
I den avancerede dagsvisning indikerer forskellige farver tidens status:

  • Orange: Kunden har selv booket tiden online.
  • Rød: Personale har booket tiden til kunden gennem kvik book eller direkte i kalenderen.
  • Gul: Personale har booket tiden gennem kvik book eller direkte i kalenderen, men der er ikke tilknyttet en kunde.
  • Blå: Hold-/kursusbooking foretaget af enten kunde eller personale.
  • Grå: Arbejdstider eller bookinger, der er overstået.

Symboler
Ved bookede tider vil du i den farvede boks se nedenstående symboler, som giver dig følgende muligheder:   

  •  

Gå til konkret booking: Se mere information om bookingen og evt. foretag ændringer. Hvis det er kundens første booking, vil der være vist et ettal i dette ikon. Se Konkret booking for mere information.

  •  
Gå til kunde: Se mere information om kunden. Se Kundeoplysninger for mere information.
  •  
Kontakt: Kontakt kunden. Se Kontakt kunde for mere information.
  •  

Gå til kassen: Gå videre til kassen for at betale for ydelsen. Hvis ydelsen allerede er betalt, vil du kunne se et 'betalt'-symbol og gå til en visning af kvitteringen. Bemærk at dette kræver tilkøb af Kassemodulet.

  •  

Ændre bookingen status: Ændre bookingens status, hvis denne funktion er aktiveret. Se Booking status for mere information.

  •  

Printe aftalekort: Printe et aftalekort, hvis denne funktion er aktiveret. Se Aftalekort for mere information.

  •  

Vigtig information: Hvis kunden har skrevet en besked i forbindelse med bookingen, eller hvis der er skrevet i 'Vigtig note'-feltet på kundens profil, vil dette symbol vises i bookingboksen.

  •  

Drag n' drop: Flyt en booking til et andet tidpunkt og/eller en anden kalender på dagsvisningen. Tryk på ikonet og hold det nede mens du trækker bookingen til den ønskede placering. Eventuelt bookede ressourcer flyttes med, når bookingen flyttes. Hvis en flytning ikke kan gennemføres, vil systemet gøre dig opmærksom på dette. Bemærk! Denne funktion kan ikke bruges ved hold- og kursusbookinger eller ved bookinger af ydelser, der har indlagt en pause.

  •  

Online betaling: Hvis der vises en kundevogn på bookingen, er den booking blevet betalt online. Hvis kundevognen er grøn, er betalingen modtaget, hvorimod en rød kundevogn indikerer, at den fulde betaling endnu ikke er modtaget. Ved at trykke på ikonet har du mulighed for at gå til den online ordre. Bemærk at dette kræver tilkøb af Online Betaling-modulet.

  •  

Manglende kundeoplysninger: Hvis dette symbol vises, mangler der nogle oplysninger om kunden. Bemærk at denne funktion skal aktiveres under de avancerede indstillinger. Se Back-end. Tjek for manglende kundeoplysninger for mere information.

  •  

Tilfredhedsscore: Hvis du benytter dig af tilfredshedsundersøgelser, vil du her kunne se kundens sidste tilfredshedsscore. Bemærk at dette kræver tilkøb af Spørgeskemamodulet.

  •  

Debitorsaldo: Tilgodehavende: Hvis du benytter debitorer, vil du her kunne se, hvis kunden har en debitor tilknyttet med et tilgodehavende hos dig. Bemærk at dette kræver tilkøb af Kassemodulet.

  •  

Debitorsaldo: Udestående: Hvis du benytter debitorer, vil du her kunne se, hvis kunden har en debitor tilknyttet med et udestående hos dig. Bemærk at dette kræver tilkøb af Kassemodulet.


Under 'Avancerede indstillinger' har du mulighed for at vælge, hvilken data, der kommer frem, når du fører musen henover bookingen, samt hvilken information, er skal vises i selve booking boksen (se Back-end. Kalendervisninger for mere information).

 

Ved siden af hvert kalendernavn har du mulighed for at printe dagsvisningen for denne kalender, ligesom du har mulighed for at skrive en datospecifik note på kalenderen. Du kan vælge om denne datospecifikke note skal være offentlig (synlig for kunder, der booker online) eller intern (kun synlig for dig og dit personale). En offentlig datospecifik note kan f.eks. bruges til specifikke kampagnetilbud eller særlige oplysninger.

 

Sådan booker du en tid til en kunde
Ved at klikke på et kalendernavn kan man booke tid til en kunde i denne kalender, samt lukke/åbne arbejdstider specifikt på denne dag og denne kalender. Se Dato udspecificeret for mere information.


Ønskes en anden dag vælges denne, samt evt. en bestemt kalender i scroll-down boksene i toppen af siden. Du kan også hurtigt skifte mellem foregående eller næste dato ved hjælp af pilene '«' og '»'.

Maksimer vindue
Den avancerede dagsvisning er omfattende, og hvis du ønsker at benytte hele skærmen til at vise dagsvisningen, kan dette gøres ved at trykke på 'Maksimer vindue'-ikonet. Tryk på ikonet igen for at komme tilbage til den almindelige visning.

Genindlæs
Siden genindlæses automatisk hvert femte minut. Du kan også selv, I bunden af venstre side, opdatere direkte ved at klikke på knappen 'Nu'. Dette er en fordel, hvis computeren ofte står i længere perioder uden at blive brugt. Ved at fjerne markeringen i boksen 'Vis tomme kalendere?' vises kun kalendere, der har arbejdstider på pågældende dag.


Prøv en gratis og uforpligtende demo af GECKO Booking

Udfyld formularen, og vi sender dig en demo hurtigst muligt.

 

Felter markeret med * er påkrævede